Gode råd til et Frit Ældreliv

Der er mange ting, du selv kan gøre for at påvirke, hvordan dit ældreliv kommer til at være. Vi har samlet vigtig viden og gode råd til dig. Alt, du finder her på siden, er kun inspiration til, hvad du selv kan gøre. Hvis du har brug for hjælp eller yderligere sparring, er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan både kontakte Ældre- og Træning eller Sundhed

Her på siden kan du blandt andet finde informationer om:

En god start på seniorlivet


Hvis du står det sted i livet, hvor du nærmer dig pensionsalderen, så er der mange ting, du skal forholde dig til. 

Sundhedsstyrelsen har samlet 10 anbefalinger til dig.

De 10 anbefalinger

Pensionen er en af livets store overgange, men der er ikke noget etableret ritual omkring den. Mange vælger derfor selv at rejse, tage et sabbatår eller holde en fest. Det vigtige er ikke lige præcis, hvad du gør, men at du markerer det på en måde, der passer dig. 

En af de vigtigste faktorer for en god overgang til seniorlivet er, at man får forberedt sig godt og i tide. Udover at overveje økonomien er det vigtigt at forberede, hvordan du vil gå fra på dit arbejde, hvad du vil lave som pensionist, og hvem du vil gøre det med. 

Du bliver ikke et nyt menneske af at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet. Men fordi din hverdag ændrer sig, er overgangen også en mulighed for at få nye vaner, der varer ved. Måske er det nu, du skal finde en god rutine omkring for eksempel motion, sociale relationer, kost, alkohol og søvn.

Igennem et langt arbejdsliv er mange blevet vant til at have travlt. For nogle er travlhed forbundet med status, og det kan faktisk være svært at lægge travlheden fra sig. Pauserne og pusterummet kan blive til tomhed. Prøv at nyde seniorlivets mulige friheder. 

Overgangen til seniorlivet er ofte præget af meningstab. Måske har du fundet meget mening i arbejdet og tidligere i livet i børnene. Nu skal du til at finde ud af, hvad der skal fylde i livet nu og fremover, og hvordan du stadig kan være noget for nogen. 

Ca. 25. procent bliver skubbet ud af arbejdsmarkedet på grund af sygdom eller ledighed. Men for dem, der er heldige nok til selv at vælge seniorlivet, er det vigtigt at gøre det til et aktivt valg. Mange studier viser, at hvis du selv vælger at stoppe på arbejdet, er det godt for din livskvalitet. 

De fleste af os har vænnet sig til, at arbejdet har styret hverdagens rytme. Det gør det ikke længere, og selvom det også er rart, kan det være en stor udfordring. Forsøg at få dig nogle faste holdepunkter i dagen og ugen, som du kan skabe en rytme omkring.

Mange studier viser, at det er en vigtig del af et godt seniorliv at være aktiv. Det behøver ikke nødvendigvis at være igennem motion, frivilligt arbejde eller andre klassiske senioraktiviteter. Det vigtige er, at du er aktiv og kommer ud. Mulighederne er mange.

Mange har en stor del af deres sociale netværk igennem arbejdet. Det er vigtigt, at du overvejer, hvem du vil holde kontakten til, og hvem du gerne vil se jævnligt. Det kan for eksempel være en god idé at forventningsafstemme med dine nærmeste og lave nogle faste aftaler om at ses.

Der er mange forestillinger om seniorer, men ofte er de ikke tidssvarende. Nutidens seniorer er som regel mere aktive end datidens. Du skal ikke lade dig styre af, hvad du eller dine omgivelser mener, man bør gøre som pensionist.

Sådan får du en god nattesøvn


Søvn har stor betydning for vores sundhed. Søvnen forbedrer vores immunforsvar, styrker hukommelse og kreativitet, og så er søvnen også med til at forebygge stress, angst og depression. 

5 gode råd til bedre søvn

Fysisk aktivitet forbedrer din søvn. Studier har vist, at motion kan være lige så effektiv behandling mod søvnproblemer og søvnløshed som sovemedicin. Så sørg for at holder dig fysisk aktiv i din hverdag. Hvis du kan have dine daglige aktiviteter udenfor, er det endnu bedre. Se søvnråd 3.  

Det kan være fristende at ligge i sengen og se fjernsyn eller læse. Men hvis du har problemer med at sove, er det vigtigt, at du kun ligger i din seng, når du skal sove.  

Vores døgnrytme påvirkes af lys. Hvis du udsættes for kraftigt lys om aftenen (fx fra en tablet), vil det være med til at forsinke din døgnrytme. Du vil altså falde senere i søvn og sove længere næste morgen. 

Hvis du derimod udsættes for kraftigt lys om morgen, vil det fremskynde din døgnrytme. Dagslys ellers lysbehandling fx fra energilamper påvirker din døgnrytme og kan bruges til at markere forskellen på nat og dag.   

Hvis du ikke får den rette mængde søvn om natten, kan det ofte føles tiltrængende med en middagslur i løbet af dagen. Men du skal så vidt muligt undgå at tage en lur, hvis du har søvnproblemer, fordi det påvirker dit søvnmønster uhensigtsmæssigt.

Det kan virke hårdt de første par dage, men det betaler sig i sidste ende.

Det er vigtigt, at du står op på samme tid hver dag for at skabe en god og stabil døgnrytme  også selvom du faldt sent i søvn aftenen før.

Har du udfordringer, er du ikke alene

37% af mænd over 65 år har haft søvnbesvær/søvnproblemer inden for de sidste 2 uger.
55% af kvinder over 65 år har haft søvnbesvær/søvnproblemer inden for de sidste 2 uger.

Brug for yderligere hjælp?

Hvis vores råd ikke er nok, og du har store gener i hverdagen på grund af dårlig nattesøvn, så kan du komme til gratis søvnvejledning ved Thisted Kommune. Link til informationer om søvnkursus.

Anbefalinger til et aktivt liv


Du har selv utrolig stor indflydelse på, hvor længe du kan bevare den fysiske formåen til at klare dig selv og leve det liv, du ønsker.  
 
Ét vigtigt område, du kan sætte ind, er ved at leve et aktivt liv. Vi har samlet gode råd og anbefalinger til bevægelse, og den gode nyhed er, at det aldrig er for sent at komme i gang. 

Inspiration til træning:

Aktivsundhed.dk

Bevæg dig på din måde

Det siger anbefalingerne

Den fysiske aktivitet skal være med moderat intensitet, så du bliver let forpustet – og indimellem også med høj intensitet, så du bliver forpustet. Hvis du vil have størst mulig gavn af den fysiske aktivitet, er det vigtigt, at du er fysisk aktiv regelmæssigt og spreder aktiviteterne ud over ugen, som din krop og dit helbred tillader.

Husk lidt fysisk aktivitet er bedre end ingenting – uanset hvor lang tid det tager, hvor hårdt eller hvor tit det er. Hvis du er fysisk aktiv ud over det anbefalede, vil det gavne dit helbred yderligere. 

Balancen og bevægeligheden bliver naturligt dårligere med alderen. En god balance, bevægelighed og muskelstyrke er vigtig for at klare hverdagen og for eksempel gå på trapper, gøre rent og undgå fald. 

Derfor er det vigtigt at træne balance og bevægelighed, så de vedligeholdes eller forbedres. Balancetræning og udstrækningsøvelser kan indgå som en del af de 30 minutters daglige fysisk aktivitet. 

Når man bliver ældre, bliver muskel- og knoglemasse samt muskelstyrke naturligt mindre. Men fysisk aktivitet, som giver stærkere muskler, øger omvendt din muskelmasse og giver stærkere knogler. Det er vigtigt for at vedligeholde kroppen, så du bedre klarer hverdagens fysiske udfordringer.

Aktiviteter, der styrker dine muskler, er f.eks. øvelser, hvor du bruger vægte eller din egen kropsvægt, og som involverer alle de store muskler. Det vil sige ben, baller, mave, ryg og arme. Aktiviteterne kan indgå som en del af de 30 minutters daglige fysiske aktivitet.

Sådan kan du gøre

Lav en fast aftale med en nabo, ven eller veninde en eller flere gange om ugen, hvor I går eller løber en tur. Har man en fast aftale, er det ikke så let at springe over. Samtidig får I begge også en social værdi ud af det.

Hvis du kan, så rejs dig og gå en tur hver eneste dag – helst udenfor. Hvis dit formål er at vedligeholde din form, kan du gå den samme tur hver dag. Hvis du vil forbedre din form, kan du gå lidt længere for hver uge.

Hvis du har udfordringer

Hvis du er nået til et punkt i livet, hvor ting, der tidligere var simple for dig, nu giver udfordringer, så er der råd at hente. En fysisk svækkelse betyder ikke, at du helt må opgive de ting, der giver dig glæde og livskvalitet.

Prioritér med dine kræfter, så du har energi og kræfter til de aktiviteter, som er vigtigst for dig. Og indret dit hjem og anskaf dig simple hjælpemidler, der kan gøre en verden til forskel.

  • Overvej gelænder ved din hoveddør, hvis der er trin, så du er mere sikker i din færden ind og ud af huset 
  • Bliv siddende et øjeblik på sengekanten, inden du rejser dig, så du undgår svimmelhed og fald 
  • Pas på våde og glatte badeværelsesgulve, læg en skridsikker måtte eller et fugtigt håndklæde, så du ikke glider 
  • Ligger dine løse tæpper fast, eller er de til fare for, at du snubler over dem?  
  • Er der plads nok i din bolig til at komme omkring, eller er der for mange møbler?  
  • Undgå løse ledninger på gulvet, da det kan forårsage fald 
  • Hvis du har svært ved at vende dig, når du ligger i sengen, så overvej et satinlagen 
  • Hvis balancen er udfordret, og du bruger mange kræfter på bad/påklædning, så overvej at sætte dig ned på en badebænk, hvilket vil gøre aktiviteten mere energibesparende og sikker.  
  • Hvis du godt kan lide at være i haven, men har svært ved at komme ned og op fra underlaget, så overvej en lugeskammel 
  • Har du svært ved at rejse dig fra din seng/lænestol/spisebordsstol, så overvej forhøjerklodser. 
  • Hvis du gerne vil gå ture udenfor, men har nedsat gangdistance og er udfordret med balancen, så overvej en rollator. Så har du altid en siddeplads med dig på turen. 
  • Har du svært ved at vaske dig på ryggen eller mellem tæerne, så overvej en svamp på skaft og/eller en tåvasker/tørrer. 

Sådan passer du på din mentale sundhed

Det er ikke kun dit fysiske helbred, du skal værne om, hvis du ønsker et godt seniorliv. Din mentale sundhed er også afgørende.

Her ved vi, at der er tre ting, du kan arbejde med for at styrke din mentale sundhed og forebygge for eksempel depression og angst.

De tre anbefalinger

Du kan holde dig fysisk aktiv på utallige måder og på mange forskellige niveauer. Ved at gå en tur, spille fodbold, lave havearbejde, svømme en tur, danse til din yndlingssang eller rydde op i skuret.  

Du kan holde dig socialt aktiv ved at bruge tid med din familie, venner og kollegaer, du kan tale med dine naboer, du kan synge i kor, være med i en klub, melde dig ind i en forening eller deltage i sociale aktiviteter.  

Du kan holde dig mentalt aktiv ved at læse en bog, løse en sudoku, spille et spil, gå i biografen, besøge et museum eller reparere cyklen. Det handler kort sagt om at gøre noget, der kræver koncentration.  

Du kan holde dig spirituelt aktiv ved at meditere, gå en stille tur i parken eller langs vandet, deltage i gudstjenester, lave tai chi eller dyrke yoga. Eller blot tale med en ven om de store spørgsmål i livet. Det handler overordnet om ro og fordybelse. 

Vores sociale relationer i form af familie, venner, kollegaer og naboer har stor betydning for vores mentale sundhed fordi, de er med til at give os en følelse af at høre til. Det bidrager til vores identitet og selvfølelse at høre til forskellige fællesskaber. Det kan være store og små grupper eller lokale, nationale og internationale netværk. Det kan være en madklub, en bogklub, et band, en kollegagruppe, en gruppe venner hjemme fra gården, den lokale idrætsforening eller et online-fællesskab.  

Tilflyttere fra andre lande mangler ofte deres netværk og støtte fra familie og venner. I disse tilfælde kan nye fællesskaber skabes på arbejdspladsen, i børnenes skole, i foreningslivet eller ved at mødes med andre tilflyttere. Engagement i lokale aktiviteter, foreninger og organisationer fremmer fællesskabet, og det bidrager til mental sundhed. 

At gøre noget meningsfuldt betyder at gøre noget, som giver en følelse af mening og formål i livet. Det kan være alt fra at lykkes med en opgave til at udføre frivilligt arbejde og gøre noget for andre.  

Det opbygger din selvtillid og dit selvværd at gøre noget, du er stolt af. Det behøver ikke nødvendigvis at være en stor bedrift. Det kan være alt fra at bage en lækker kage, fikse et stykke legetøj eller reparere en stol til at gøre det godt på jobbet eller lære et nyt sprog.  

Jo mere vi engagerer os i et projekt, en sag, en interesse eller i en gruppe, jo større følelse af selvværd og livsglæde får vi.  

At gøre noget godt for andre eller hjælpe mennesker, som har det svært, giver en følelse af meningsfuldhed og kan bidrage til både til egen og andres mentale sundhed – fx i form af frivilligt arbejde. Vi får det ikke alene godt af at hjælpe andre, vi lærer også at sætte vores egne problemer i perspektiv og prise os taknemmelige, når vi møder nogen, der er mindre privilegerede end os selv.   

Når du er aktiv

Forskning viser, at mennesker, der holder sig fysisk, mentalt, socialt og spirituelt aktive, har bedre mental sundhed end dem, der ikke gør. Når vi holder os aktive, føler vi os gladere, og vi får samtidig lettere ved at håndtere dagligdagens udfordringer. Derudover kan det lindre psykiske lidelser såsom angst og depression.  

Når du gør noget sammen med andre

Det er afgørende for mental sundhed at have følelsen af, at man hører til og er en del af et fællesskab. Når vi involverer os i sociale aktiviteter, øger vi chancerne for at lære nye mennesker at kende og for at blive en del af et fællesskab. Jo flere gode sociale relationer en person har, jo bedre vil han eller hun være i stand til at klare de udfordringer, som livet rummer. Bl.a. fordi det kan være lettere at få praktisk og følelsesmæssig støtte.  

Når du gør noget meningsfuldt

At give sig selv udfordringer og nå sine mål, selv de små mål, giver en følelse af at have udrettet noget. En følelse af effektivitet og en stærkere selvfølelse – alt dette er vigtigt for mental sundhed. Ligeledes har frivilligt arbejde og ting, man gør for at hjælpe andre og bidrage til fællesskabet, en positiv effekt i forhold til at gøre både sig selv og andre glade. Det øger følelsen af mening og formål med livet.  

Konkrete idéer til dig

 

Savner du netværk omkring dig? Én at drikke kaffe med? At gå i læseklub? At tage på ture med? Eller andre at dele din interesse med? Sig det højt! For du er bestemt ikke den eneste. Vær modig og opsøg nye relationer/fællesskaber f.eks. via Boblberg. Her kan du læse om andre, som søger det samme som dig, eller du kan selv oprette en ’’Bobl’’ med det, du søger. Og så er det gratis!

Link til Boblberg

Vi kan alle have perioder, hvor det sociale liv udfordres.

Det vigtigste er, at vi genfinder modet til at genoptage sociale aktiviteter og at vedligeholde vores sociale relationer. Du som ven, nabo, partner m.m. har en vigtig rolle i at hjælpe i gang igen med egen eller fælles interesse – også selvom du i første omgang får et nej.

Vær vedholdende og tag dem under armen næste gang, du selv skal afsted til en social aktivitet.  

Foreningslivet og sociale fællesskaber er for alle.

Med 350+ aktivitetstilbud for ældre i Thy, er der med garanti også et tilbud for dig.

Du kan gå på jagt efter sociale aktivitetstilbud i kommunens Gå i Gang-katalog, hvor vi har samlet en masse gode aktiviteter fra de forskellige byer i Thy. Har du brug for et skub til at komme i gang? Ring til foreningen og lav en aftale, så de har mulighed for at tage godt imod dig, når du kommer den første gang. Det vil de nemlig rigtig gerne! 

Link til Gå i Gang-katalog

Er du pårørende til alvorlige syge eller hjerneskade, er det en god idé at prioritere at tage imod tilbud i kommunen - bl.a. ”Lær at takle hverdagen” eller pårørende-grupper i Kommunikationscentret. Som pårørende kan man nemlig føle sig alene med mange negative tanker. At være sammen med andre, der er i noget lignende, kan være med til at forebygge evt. depression.

Lær at tackle-kursus. 

Spis dig til et længere liv


En sund og varieret kost hjælper dig til at trives og have energi i hverdagen, og mange af os har igennem livet været vant til at have fokus på, hvor meget vi spiser. 

Særligt vægten er et tal, som de fleste af os er vant til at forholde os til. Ofte med det formål, at der ikke sætter sig for mange kilo på sidebenene. Men nogle vil opleve, at problemet i stedet bliver at holde kiloene på kroppen, fordi appetitten forsvinder. 

Uanset hvad dit fokus er, er det vigtigt at sige, at vægten kun er et tal. Det kan indikere mange ting, men vi kan ikke konkludere, om du er sund eller usund alene ud fra din vægt. Alligevel er det en god idé, at du forholder dig til den i nogen grad.

Det kan du gøre

Hold øje med vægten /livremmen/urremmen. Taber du dig? Eller stiger vægten lige så langsomt?

For at du kan reagere på det, bliver du nødt til at opdage det. De fleste af os er især vant til at passe på vægtøgning, derfor kan det være uvant for os at skulle bekymre os om at spise nok. Men det er vigtigt, at reagere, hvis vægten bliver ved med at falde. 

 

Du finder de offcielle kostråd her.

Link til kostråd

  • Vælg fødevarer med højt fedt- og proteinindhold. 
  • Spis gerne 6-8 små energirige måltider om dagen og bevæg dig, så du får mere appetit. 
  • Det kan være en god idé at drikke proteindrikke. Find opskrifter her: Link til opskrift.

Du kan finde informationer om, hvordan du kan indrette din kost, så du taber overflødige kilo, her:

Link til Sundhed.dk

Gode råd til pårørende


Når en forælder eller en ægtefælle flytter på plejehjem, skal familien til at omgås på en ny måde.

Det er ikke kun beboeren, der flytter ind. Familie og venner skal også føle sig hjemme og bidrage til en god hverdag for deres kære.

Det kan du gøre

Det er altafgørende, at pårørende og personale får opbygget gode relationer og et tillidsforhold. Der er flere ting, du kan gøre for at styrke det gode samarbejde. 

Det er et vigtigt valg, hvor I beslutter, at jeres pårørende skal bo. Tag ud på besøg og se plejehjemmet/plejehjemmene (efter forudgående aftale), inden du træffer beslutningen.

Det er vigtigt, at kommunikationen er åben, og du får svar på de ting, der fylder hos dig.

På den måde kan du hjælpe med at sikre, at I har en god dialog, hvor du føler, du har mulighed for at komme til orde og opleve at blive set, hørt og taget alvorligt.

Når de gode relationer er på plads, er det meget nemmere også at tale om ting, som kan være svære, eller at håndtere uenigheder eller konflikter.

 

Stol på, at de har styr på fagligheden. Og stil spørgsmål, hvis der er noget, der undrer dig. 

De vil gerne fortælle dig, hvorfor de gør, som de gør. 

Det er en rigtig god idé at forventningsafstemme med personalet. Hvor ofte vil du gerne have opdateringer omkring din pårørende? Og er det et niveau, plejecentret kan leve op til?

Hvor får du informationerne henne?

I skal sammen finde et niveau, hvor du føler, du får de informationer, du har brug for. 

Fortællinger